You are here

Tandpleje 16-18 årige

Unge på 16-18 år kan vælge de kommunale tandklinikker eller en privat tandlæge. Uanset dækker kommunen regningen 100%.

Du kan vælge de kommunale tandklinikker til du bliver 18 år. Den sidste gang du kommer på tandklinikken, inden du bliver 18 år, skal du give os besked om, hvilken privat tandklinik du fremover vil bruge.

Vi sender dine røntgenbilleder samt et udskriftbrev til den valgte klinik. Vi skriver også, hvornår du skal indkaldes næste gang, så du automatisk bliver indkaldt, når det er tid til næste tandeftersyn.

Giv besked om dit valg på: 

  • Tlf.: 43648120
  • Mail: piletand@vallensbaek.dk

Tandlægevalg 16-18 år

  • Vallensbæk kommunale tandpleje

    Du er automatisk tilknyttet tandplejen og skal ikke foretage dig yderligere. Det er gratis.

  • Privatpraktiserende tandlæge

    Du kan vælge tandbehandling hos privatpraktiserende tandlæge efter eget valg. Kommunen yder et tilskud på 100 procent af godkendte udgifter til forebyggende og behandlende tandpleje. Behandling kan først påbegyndes, når der er indgået skriftlig aftale mellem Vallensbæk kommunale tandpleje og den nye, privatpraktiserende tandlæge.

  • Anden kommunal tandpleje

    Du kan vælge at modtage tandbehandling i en anden kommunal tandpleje. Hvis behandlerkommunen har større udgiftsniveau end Vallensbæk Kommune, kan behandlerkommunen opkræve egenbetaling svarende til forskellen i den gennemsnitlige udgift pr. barn. Den valgte kommunale tandpleje skal først give tilsagn om, at de har kapacitet til at modtage dig som patient. Der skal udfyldes en kontrakt med den kommunale tandpleje i den anden kommune og behandling kan først påbegyndes når der foreligger en kontrakt mellem de to kommuner.

  • Fritvalgsordning

    Fritvalgsordningen blev genindført den 1. januar 2018 efter lovændring i Sundhedsloven - bekendtgørelse om tandpleje nr. 1658 af 22. december 2017. Det betyder, at børn og unge under 18 år frit kan vælge mellem kommunal og privatpraktiserende tandpleje.

Publikationer

Sidst opdateret 04.03.2020